Havde han egentlig noget med det at gøre? Var han overhovedet en del af planen? Jo, inviteret var han, og det var han jo ligesom nødt til at være. Men hvad med resten? Var eller havde han overhovedet været en del af det?
Hun smiler til gæsterne, der kommer hen en efter en og deler ud af sætninger som; Ih hvor var det fint, eller Ih hvor rørende eller Ih hvor er I smukke eller Ih hvor er det bare perfekt.
Og lige præcis det er hun enig med dem i. Det er så skide perfekt. Alle nuancer er der tænkt over, alle farver passer til hinanden, og er man rigtig skarp vil man se at de sarte farver fra kirken følger resten af dagen og bliver mørkere og mørkere som aftenen nærmer sig. Alt sammen gennemtænk og helt uden ham.
Hun smiler til ham og til kameraret. Hun smiler, da risene kastes og bilen med dåser kører væk med dem hen til parken, hvor fotografen venter på dem. Der smiler hun måske endnu mere, men så skal hun også tisse. Helt vildt tisse. Og der er kun det offentlige toilet med brunt vand på gulvet. De spørger om hun ikke vil vente? De kan gøre stop ved en cafe på vejen eller et andet sted. Men hun skal tisse lige nu, og det siger hun mange gange, så mange gange at det er som om tissen fylder op ad og ud af øjnene.
– Ej, men så lad hende komme til, er der en som siger.
Og de andre flytter sig, siger tillykke og hun nikker og forsøger, at samle kjolen op og sammen og få den ind gennem døren. Her var en detalje, hun ikke havde havde tænkt over.
Så tisser hun, og hun tisser længe. Eller måske sidder hun der bare længe… Hun ved ikke hvad klokken er, for hun har ikke noget ur. Hun ved ikke hvor hendes taske er eller hvornår de skal videre. Hun tisser bare.
Det banker på døren. Først lidt stille og så med lidt mere kraft.
Hun kigger op på døren og den rømmer sig.
– Altså det er ikke fordi jeg vil forstyrre, starter den. Hun kigger bare på den. – Men der står en mand udenfor med meget pænt tøj på og vil høre om du snart kommer ud?
Hun smiler for han har nemlig lige præcis pænt tøj på. Det matcher alle de andre farver og jo mere han tager af, jo mørkere farver vil komme frem.
– Tror du måske, du kan svare, spørger døren igen.
– Næ, siger hun.
– Nå, siger døren og fortsætter. Det må jeg heller lige sig til ham. Så går den.
Hun sidder lidt længere og prøver, at presse mere tis ud. Der komme små dråber ud og lidt ud af øjnene. Det undrer hun sig over for sådan plejer det da ikke at være, når hun tisser. Så kæmper hun sig ned og banker stille på døren.
– Hallo, prøver hun.
– Ja, svarer døren og åbner lige så stille.
– Men det er altså bare forbi… Hun går i stå.
– Ja?
– Det er måske fordi jeg behøver lidt hjælp, hun nikker ned mod sine trusser og trækker på skulderen, mens hun holder godt fast om kjolen, så den ikke rører det brune gulv.
– Nå, siger døren og en ældre dame kommer til syne. – Det kan jeg vist godt hjælpe dig med.
Hun får trusserne på plads. De skiftes til at holde om kjolen, mens hun vasker hænder. Spejlet viser et forvænget billede af hende, men hun synes nu hun ligner sig selv.
– Måske min make-up skal rettes lidt… siger hun til spejlet, og med besvær får hun tørret de sorte klatter væk.
– Jamen, siger damen så pludselig. Det matcher jo hele vejen igennem.
Hun smiler.
– Er din bh så helt mørk, spørger damen.
Hun nikker og kan ikke lade være med at gøre smilet større.
– Det er pænt, siger damen.
– Tak, hvisker hun og så åbner hun døren lige ud i ham.
– Er du klar, spørger han.
– Jeg går, siger hun.
– Går?
– Ja, jeg går.
Og det er lige præcis det hun gør. Går ud af parken, ud af vejen, ud af byen og hun kan gå længe for hun har tisset af.